Et par tanker om at skabe med sine hænder

Et par tanker om at skabe med sine hænder

For nylig så jeg et program på DR 1 med Søren Ryge, som hedder “Min nye trøje”. Jeg så programmet, fordi jeg vidste, at Anne og Louise, der står bag brandet G-uld, skulle deltage i programmet med deres skønne plantefarvning. Jeg så programmet i ro og mag, mens min søde kæreste ordnede køkkenet, og vores fire børn var blevet puttet. Da min kæreste kom ind i stuen til mig, ville jeg lige vise ham programmets anslag, som jeg synes var helt genialt (- han er ret stor Søren Ryge fan), og det endte med, at vi blev fanget og så programmet til ende begge to.

Jeg blev grebet af flere ting i det 30 min. korte program. Både pigernes plantefarvning og den smukke “nye trøje”, som Anette Danielsen tryllede frem. Men jeg blev også draget ind i historierne om Søren Ryges trøjer gemmen tiden, som han fortalte medtagende om, og jeg kom i tanke om mange af de hjemmestrikkede trøjer, jeg selv har haft gennem årene. Både dem min mor og bedstemor strikkede til mig som barn og ung, og de trøjer jeg selv har strikket som voksen. Programmet får min varmeste anbefaling og kan findes lige her.

At strikke er umiddelbart en meget konkret skabende aktivitet, men programmet fik mig til at reflektere lidt over begrebet og tog mig med ud af alle mulige forskellige stier. Jeg vil forsøge at skrive lidt om nogle af dem.

Der er noget meningsgivende i at skabe, om det så er musik, mad, kunst eller håndværk. At skabe noget med sine hænder er nemlig en måde at forbinde sig til verden på.

Det lyder måske højtravende, men det er faktisk meget jordnært. Håndarbejde er en konkret bearbejdning af verden,som kan give os mening, fordi vi får et tilhørsforhold til verden, når vi arbejder med materialer og skaber med vores hænder.

Vi får et kendskab til – og respekt for forskellige materialer og processer, og der opstår en genkendelighed i omverdenen, som virker meningsfuld. Det er jo ikke fordi, det ikke kan lade sig gøre at få tøj på kroppen eller puder i sofaen uden at strikke eller sy selv, så der er ikke noget nødvendigt ved at lave håndarbejde. I hvert fald kan man sagtens klare sig uden. (Selvom vi dog er afhængige af, at nogle forarbejder, skaber og fylder kølediske og hylder i butikkerne). Måske er der bare noget elementært menneskeligt ved at skabe?

En anden dimension ved at skabe er den fortælling, der opstår undervejs. Når jeg strikker, opstår der fx en fortælling, der er en helt anden fortælling, end den der opstår, når jeg går ned i en butik og vælger en trøje fra hylden eller klikker et tørklæde hjem fra en webshop. Mens jeg strikker, sanser jeg ulden mellem mine fingre og mine strikkepindes bevægelser former langsomt fibrene. Jeg gør mig måske forestillinger om garnets fortid som får, alpaca eller hvor det nu kommer fra og måske også om dets fremtid som varme sokker til efterårets komme eller som en lækker bluse i et smukt design. Jeg følger garnets rejse med de glæder og udfordringer, der kan opstå undervejs og som i sidste ende også bliver en del af fortællingen.

Endelig forbinder man sig også med en historie, der går på tværs af generationer, når man strikker. Det er som om, at denne tilknytning til tidligere tider, giver en mærkelig form for ro i sjælen. En vished om, at der var noget før os, som vi rækker tilbage mod.

Man forbinder sig altså til verden gennem både handling, bearbejdning og fortælling. Det er sådan noget, jeg synes, er voldsomt interessant!

Nu skal det ikke blive alt for svævende og højtideligt, så derfor slutter jeg af med at henvise til en liste med hele “100 grunde til at du bliver et bedre menneske af at strikke”, som strikker Trine Kok har lavet.  Jeg holder meget af listen, som både er jordnær og til tider ironisk.

Fx nr. 39: “Strikkere er gode, bløde, omsorgsfulde mennesker. Det bliver man af garn”

Det er en super påstand!

Eller hvad med nr. 48: “Man kan ikke lave andre ulykker mens man strikker”

Kort og godt!

Listen kan ses lige her.

Tak, fordi du læste med!

Billedet er fra bogen “Chicken Strikken” af Lisa Anne Auerbach. Udgivet i forbindelse med en udstilling i Malmö Konsthall 2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *